Jakobsen & Blindkilde A/S er et bygge- og entreprenørfirma der startede i Linde ved Struer i 1972. I starten var firmaets primære forretningsområder at drive en entreprenørforretning baseret på at betjene landbruget. Firmaet voksede støt og roligt, og op gennem 70 ´erne og 80 ´erne udvidede vi forretningen med også at udføre traditionelt entreprenørarbejde indenfor jord-, kloak-, beton- og anlægsgartnerarbejde. I byggekrisen i starten af 90 ´erne udførte vi en del hovedentrepriser i det tidligere Østtyskland, herunder Hotel Cahnsdorf i Berlin og Hotel Fünf Linden i Sydharzen.
Fra maj 2005 var der 3 medarbejdere (Ole Sejbjerg, Per Brodersen og Esben Pedersen) og 2 nyansatte (Birgitte Svenningsen og Henrik Eriksen) der købte firmaet. Formålet var at udvide vores omsætning indenfor hoved- og totalentrepriser.
I 2008 blev vores lokaler i Linde for små, og vi besluttede at flytte til vores nuværende adresse i Aulum. Vi renoverede administrationsbygningen, og ombyggede de tidligere produktionshaller til værksted og lager.
Til styring af vores hoved- og totalentrepriser har vi 4 kompetente medarbejdere, 2 konstruktører og 2 byggeledere. Størrelsen af vores hoved- og totalentrepriser ligger i størrelsen fra 2 til 110 mio kr.
Vores egenproduktion udgør i dag jord-, kloak-, beton-, gartner- samt belægninsarbejde. Vi har gennem tiden opbygget et netværk af gode, kendte og solide underentreprenører.